
Veterinærsygeplejerskeelev til Evidensia Faxe Dyrehospital
Er du klar til en spændende karriere med dyr og mennesker?
Så er denne stilling som veterinærsygeplejerskeelev hos Evidensia Faxe Dyrehospital noget for dig!
Vi søger en ny veterinærsygeplejerskeelev snarest muligt.
Hvad kan du forvente? Uddannelsen som veterinærsygeplejerske varer ca. 3 ½ år og kombinerer praktik og skoleophold. Du vil deltage i 6 skoleforløb á 10 uger på Hansenberg i Kolding, hvor du bor på skolehjem. Resten af tiden vil du være i praktik på vores dyrehospital.
Hvad tilbyder vi? Som veterinærsygeplejerskeelev hos os vil du få en omfattende oplæring i alle aspekter af veterinærsygeplejerskefaget, herunder:
Direkte kontakt med klienter og salg af foder
Pleje og behandling af vores dyre patienter
Rengøring og vedligeholdelse af lokaler og instrumenter
Klargøring før og efter operationer
Og meget mere!
Hvem er du? Vi leder efter dig, der er:
Initiativrig og udadvendt
Engageret og serviceorienteret
Klar til at arbejde i en travl og til tider uforudsigelig hverdag
Mødestabil, fleksibel og har gode samarbejdsevner
Det er en fordel, hvis du også har:
Lyst til at lære en masse nyt og er nysgerrig
Erfaring inden for salg og service eller tidligere har arbejdet med dyr
Praktiske evner og kan tage fat
Hvad får du hos os? Vi tilbyder en uddannelse i et trygt og positivt arbejdsmiljø, hvor vi hver dag stræber efter at yde den bedste dyrlægefaglige behandling. Vi sætter vores klienter og patienter i centrum og er en del af Europas største veterinærkoncern med dyrehospitaler i 20 lande. Dette giver spændende muligheder for praktikforløb i udlandet i den sidste del af din uddannelse.
Er du klar til at tage næste skridt? Hvis du kan se dig selv i denne stilling og vil være vores nye veterinærsygeplejerskeelev, så send din ansøgning og CV afsted. Husk at lægge vægt på din motivation for at søge en elevplads hos os.
Vil du vide mere om Evidensia? Besøg vores hjemmesidewww.evidensia.dk.
Har du spørgsmål om dagligdagen som veterinærsygeplejerskeelev hos os? Kontakt vores Teamleder Lone Pedersen på 56 71 50 09.
Veterinærsygeplejerskeelev til Evidensia Faxe Dyrehospital · Evidensia Dyrehospital A/S