
ROCKWOOL ved Hobro søger Kvalitetsassistent / Kvalitetskoordinator
- 🇩🇰 Denmark
- 1 day ago
- SAP
Not enough detail in this posting to match
Arbejdssted: ROCKWOOL, Ø. Doense (nord for Hobro)
Arbejdstid: 07.00 – 15.00 eller 08.00 – 16.00
Ansættelsesform: Fast stilling
Opstart: Snarest muligt
Vil du være med til at løfte kvaliteten i en produktion, hvor resultater kan mærkes i hverdagen?
Vi står stærkt på miljøområdet og ønsker nu at styrke vores kompetencer inden for kvalitet. Derfor søger vi en kvalitetsprofil, som kan bringe sin viden i spil og være med til at udvikle vores kvalitetsarbejde tæt på produktionen – både i systemet og ude på gulvet.
Du bliver en vigtig del af et mindre Kvalitet & Miljø-team, hvor du får mulighed for at sætte retning og skabe struktur i den måde, vi arbejder med kvalitet, afvigelser og løbende forbedringer.
Om stillingen
Som kvalitetskoordinator samarbejder du tæt med produktionen og er med til at styrke og videreudvikle vores kvalitetsledelsessystem (ISO 9001). Du arbejder hele vejen fra data og dokumentation til audits, prøvetagning og opfølgning på afvigelser – med et tydeligt fokus på at omsætte krav til praktisk hverdag.
Du samarbejder med produktionspersonale, laboratorier og eksterne partnere og har samtidig sparring med kollegaer fra Rockwool Group og Nordics om fælles indsatsområder på tværs af fabrikker.
Dine primære opgaver
- Vedligehold og udvikling af kvalitetsledelsessystemet, inkl. opdatering af procedurer og instruktioner
- Planlægning, udførelse og rapportering af faste kvalitetsmålinger på stenuldsprodukter
- Indsamling, analyse og behandling af måledata samt overvågning af kvalitetsparametre ift. certificeringer og interne krav
- Intern kontrol og kalibrering af måleudstyr samt koordinering med akkrediterede laboratorier og de nordiske fabrikker
- Registrering, behandling og opfølgning på reklamationer, afvigelser, hændelser og forbedringstiltag
- Deltagelse i interne og eksterne kvalitetsaudits, kontrolbesøg og certificeringer
- Support til produktionen og driftskontrollanter ved prøvning, metoder og spørgsmål om kvalitet
- Drive og støtte løbende forbedringer af processer og arbejdsgange inden for kvalitet
Din profil
Du har erfaring med kvalitetsledelsessystemer (fx ISO 9001) – gerne fra industrien. Du arbejder struktureret, kan se mønstre og sammenhænge i data og trives med dokumentation og opfølgning.
Du er samtidig god til at få folk med dig: du kommunikerer, så det giver mening for kollegaer i produktionen, og du kan samle kollegaer om en opgave, når noget skal ændres. Det gælder både på dansk og engelsk. IT-kompetencer (Microsoft Office, SAP, SharePoint) er en fordel.
Vi tilbyder
Et selvstændigt job med mulighed for indflydelse, hvor du får en central rolle i at forme og udvikle kvalitetsarbejdet i praksis. Du bliver en del af et stærkt team med høj faglighed og nysgerrighed – og en kultur med højt til loftet, hvor man hjælper hinanden og følger tingene til dørs.
Arbejdsmiljø
Du bliver en del af et site med stærk holdånd og en jordnær kultur med kort afstand mellem medarbejdere og ledelse. Sikkerhed og ordentlighed er en naturlig del af hverdagen, og vi lægger vægt på samarbejde på tværs af afdelinger.
Ansøgning
Send din ansøgning via vores rekrutteringssystem snarest. Vi behandler løbende og indkalder til samtale.
ROCKWOOL ved Hobro søger Kvalitetsassistent / Kvalitetskoordinator · ROCKWOOL, a.s.