Quality Specialist
- 🇩🇰 Denmark
- Hybrid
- 16 hours ago
- Excel
Not enough detail in this posting to match
Hvad siger du til at bringe dine analytiske evner i spil og være med til at sikre høj kvalitet i rådgivningen, hver gang vores kunder besøger en Telenor-butik? Som Quality Specialist hos Telenor får du en central rolle i arbejdet med kvalitet, compliance og performance i vores 36 butikker. Du identificerer mønstre i data, udfordrer eksisterende praksis og bidrager til, at vigtige indsigter omsættes til læring og udvikling. Interesseret?
“Det spændende ved den her rolle er, at du ikke bare følger resultaterne. Du bruger dem som afsæt for at udvikle den måde, vi arbejder på og skabe forbedringer på tværs af vores butikker.”– Karin Breinholt, Head of Retail
Du sikrer kvalitet og skaber læring i butikkerne
Stillingen er en del af Telenors Retail Development-team, der til dagligt er forankret i vores Consumer-division. Teamets fornemmeste opgave er at give vores butikker de bedste forudsætninger for at levere uovertrufne kundeoplevelser og skabe gode resultater.
I rollen som Quality Specialist analyserer du data og følger op på kvalitetssager (QA-sager) på tværs af blandt andet performance, salgsadfærd, kampagner og compliance. Du identificerer mønstre og udviklingstendenser, og når noget kræver opmærksomhed, undersøger du årsagerne og involverer de rette personer i, hvordan vi bedst handler på det, vi ser. Det kræver et tæt samarbejde med både butikschefer, Retail-ledelsen og øvrige nøgleinteressenter. Du skaber derfor værdi i rollen, når dine indsigter ikke blot bliver konstateringer, men fører til læring og handling i forretningen.
Dine kerneopgaver bliver at:
Analysere kvalitets-, compliance- og performancedata på tværs af vores butikker;
Følge op på QA-sager og identificere afvigelser, tendenser og områder, der kræver opmærksomhed;
Sparre med butikschefer, Retail-ledelsen og øvrige interessenter om resultater, årsager og relevante indsatser; og
Udarbejde analyser og rapporter samt formidle indsigter, der understøtter beslutninger i Retail-forretningen.
Du er analytisk, nysgerrig og tager dialogen
For at trives i rollen er det vigtigt, at du både har den analytiske nysgerrighed til at gå et spadestik dybere og interessen for at forstå tallene i sammenhæng med den virkelighed, butikkerne arbejder i. Du arbejder struktureret med data, søger efter sammenhænge og stiller spørgsmål, når noget ikke hænger sammen.
Samtidig ved du, at forbedringer ikke skabes i et regneark alene. Du formår at gøre komplekse indsigter forståelige og relevante for forskellige modtagere og trives med at bringe din faglighed i spil i samarbejdet med andre. Du gør det med en rådgivende og konstruktiv tilgang og motiveres af at skabe læring og udvikling sammen med forretningen.
Derudover bliver du en del af et team af specialister med forskellige fagligheder, som sidder fordelt på to lokationer, men arbejder tæt sammen om at løfte kvaliteten og performance på tværs af Telenors butikker. Her trives du med friheden til selv at se, hvor der er behov for en indsats, tage ansvar for dine opgaver og bruge teamet som sparringspartner.
Vi håber, at du kan nikke genkendende til følgende:
Har gode Excel-færdigheder og arbejder sikkert med større datamængder;
Arbejder struktureret og metodisk med komplekse problemstillinger;
Kommunikerer klart og gør komplekse indsigter forståelige og relevante for andre;
Tager ejerskab, arbejder selvstændigt og følger dine opgaver til dørs; og
Motiveres af samarbejde og bidrager til et team, hvor man hjælper hinanden på tværs.
Der kan være mange veje ind i rollen. Måske kommer du fra en stilling, hvor du har arbejdet med kvalitet eller performance, eller måske har du erfaring fra retail og en god forståelse for kundeoplevelser, salgsadfærd og butiksdrift. Det vigtigste er, at du trives med at arbejde datadrevet, er sikker og rutineret i Excel og motiveres af at omsætte indsigter til læring og forbedringer.
En arbejdsplads fyldt med Fantastiske forbindelser
Som arbejdsplads har vi fokus på at skabe Fantastiske forbindelser imellem hinanden og vores kunder. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille. Som mennesker er vi ligetil og udvikler hinanden. Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.
Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Retail Karin Breinholt påkbre@cbb.dk. Kan du se dig selv i rollen og ønsker du at blive vores næste Fantastiske forbindelse, søger du stillingen via linket her på siden. Vi ser frem til at høre fra dig senest den 1. november 2026.
Viertelenor
Quality Specialist · Telenor