Likeremote

Subscribe to the latest remote jobs:

  • Likeremote jobs on https://LinkedIn.com/
  • Likeremote jobs on https://telegram.org/
  • Likeremote jobs on Reddit.com
H

Letting Agent til vores ejendomme i København og på Sjælland (12 måneders vikariat)

Heimstaden
  • 🇩🇰 Denmark
  • On-site
  • 7 hours ago

Heimstaden er et af Europas førende boligejendomsselskaber og -investorer med cirka 161.000 lejeboliger i ni lande. Gennem vores værdierDARE,CARE ogSHARE skaber vi værdi for både ejere og lejere og udlever vores mission om at skabe boliger med omtanke – for en enklere og bedre hverdag.

Hos Heimstaden bliver du en del af en travl og varieret hverdag i en virksomhed, hvor professionalisme, integritet og innovation vægtes højt.

Vi er ca. 200 engagerede kolleger, der arbejder fra vores kontorer i København, Odense og Aarhus. Gennem vores værdier skaber vi boliger med omtanke – hver dag. Vores dedikerede medarbejdere leverer gode løsninger og bidrager til et motiverende arbejdsmiljø med fokus på samarbejde samt faglig og personlig udvikling.

Hos Heimstaden ved vi, at mangfoldighed gør os stærkere og bedre som virksomhed. Hver dag servicerer vi beboere fra hele verden i deres hjem.

Vi søger lige nu en dynamisk og engageret Letting Agent til vores team i København, som vil være med til at sikre effektiv udlejning og gode kundeoplevelser på tværs af vores ejendomme i København og på Sjælland.

Kan du drive boligudlejning fra første interesse til underskrevet kontrakt? Har du en stærk kommerciel drivkraft og forståelse for, hvordan du skaber værdi i de ejendomme, du arbejder med? Er du serviceminded og motiveres af at hjælpe mennesker med at finde deres næste hjem? Så kunne stillingen som Letting Agent hos Heimstaden være noget for dig.

Du bliver en del af vores udlejningsteam i Region 1, som dækker København og det øvrige Sjælland og sammen med resten af teamet får du en central rolle i at sikre, at vores lejeboliger bliver udlejet hurtigt og effektivt – samtidig med at vi leverer en god kundeoplevelse og fastholder vores høje standarder for service.

 Dine primære opgaver

  • Planlægning og afholdelse af fremvisninger og åbent hus-arrangementer
  • Løbende optimering af lejeindtægterne i tæt samarbejde med asset management – f.eks. ved modernisering af vores boliger
  • Lejefastsættelse, indhentning af fotomateriale samt annoncering af vores boliger på relevante platforme
  • Direkte kundekontakt og opfølgning på leads via telefon og e-mail
  • Udarbejdelse og opfølgning på lejekontrakter og andre lignende administrative opgaver

Stillingen er på fuldtid, 37 timer om ugen, og du skal forvente at arbejde enten lørdag eller søndag. Til gengæld får du en fast ugentlig fridag.

Når du ikke er på farten, så mødes du med resten af teamet på vores hovedkontor i Sankt Petri Passage i København K.

 Om dig

  • Du har erfaring fra eksempelvis ejendomsmæglerbranchen eller kendskab til boligudlejning
  • Du er serviceminded og har stærke kommunikationsevner
  • Du er struktureret og kan håndtere flere opgaver samtidig
  • Du er en holdspiller, men trives også med at arbejde selvstændigt
  • Du behersker dansk flydende og kan kommunikere mundtligt og skriftligt på engelsk
  • Du er fortrolig med IT, eksempelvis Microsoft Office-pakken og andre digitale løsninger

Det er et krav, at du har kørekort, da stillingen indebærer besøg på flere af vores ejendomme. Du skal kunne stille egen bil til rådighed og modtager naturligvis kørselsgodtgørelse efter gældende takster.

 Vi tilbyder

  • Konkurrencedygtig fast månedsløn
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Kantineordning
  • Betalt internet og tilskud til sportsaktiviteter
  • Aktiv og engageret personaleforening
  • Dygtige kollegaer, der brænder for samarbejde og høj faglighed

 Hvordan søger du jobbet?

Vi kender værdien af at udfordre ubevidst bias og vigtigheden af at fokusere på den enkeltes fulde potentiale og kompetencer. Derfor beder vi ikke om en motiveret ansøgning, når du søger en stilling hos os. I stedet anvender vi test som et værktøj i rekrutteringsprocessen.

På den måde ønsker vi at sikre, at vi ikke går glip af kandidater, som måske har mindre erfaring, men som har den rette indstilling, de relevante kompetencer og forudsætningerne for at lykkes i rollen.

Synes du, at ovenstående lyder interessant, og kan du identificere dig med Heimstadens værdier Dare, Care & Share?

Send dit CV hurtigst muligt. Vi forventer at afholde samtaler løbende. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.  

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kan de rettes til Head of Letting, Patrick Boe Petersen tlf.: + 45 60 98 77 66.

Vi foretager baggrundstjek som en del af vores rekrutteringsproces. Hvis du har spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte os!

Hos Heimstaden værdsætter vi mangfoldighed og tror på, at forskellige perspektiver skaber bedre beslutninger og et stærkere arbejdsmiljø.

Letting Agent til vores ejendomme i København og på Sjælland (12 måneders vikariat) · Heimstaden

Auto apply with Likeremote