Likeremote

Subscribe to the latest remote jobs:

  • Likeremote jobs on https://LinkedIn.com/
  • Likeremote jobs on https://telegram.org/
  • Likeremote jobs on Reddit.com
CC

Multimediedesigner søges til praktik – sæt dit præg på vores digitale oplevelser

Cornerstone Capital
🇩🇰 Denmark
On-site
6 hours ago

Multimediedesigner søges til praktik – sæt dit præg på vores digitale oplevelser

Er du skarp på digitalt design og brugeroplevelser? Hos os får du plads til at bidrage med dine idéer, udvikle dine kompetencer og skabe løsninger, der gør en forskel. Lyder det som noget for dig? Så læs videre her!

Vi søger en engageret og nysgerrig praktikant til vores marketingafdeling med opstart i januar 2027. Vi tilpasser gerne forløbets længde og det ugentlige timetal, så det passer til dit studie.

Som praktikant i Strømlinet bliver du en del af en energivirksomhed i vækst og et engageret team, hvor der er kort fra idé til handling, og hvor vi arbejder sammen om at nå vores fælles mål. Du bliver samtidig en del af et mindre praktikantfællesskab på tværs af afdelingerne i virksomheden.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Forbedre de digitale kundeoplevelser hos Strømlinet og andre koncernforbundne selskaber

  • UX-design – optimere den generelle brugeroplevelse på tværs af vores digitale kanaler herunder web, app og Min Side

  • UI-design – optimere designet på tværs af vores digitale kanaler herunder web, app og Min Side

  • Idéudvikle og skabe nye digitale løsninger og funktioner til web, app og Min Side

  • Producere og redigere content i form af tekst, billeder, grafik og video til bl.a. nyhedsbreve, koncernens hjemmesider og SoMe

Vi forestiller os, at du:

  • Har sans for detaljer og interesse for visuelt design, kommunikation og brugeradfærd

  • Møder nye opgaver med en positiv og nysgerrig tilgang

  • Har lyst til at omsætte din faglighed til praksis og udvikle dig undervejs

  • Praktisk erfaring med UX/UI, content, grafisk design, web eller digitale værktøjer er et plus – men ikke et krav

Vi tilbyder dig:

  • God onboarding og løbende opfølgning

  • En grundig oplæring og introduktion til vores branche, produkter og systemer

  • En spændende og alsidig praktikstilling i en virksomhed, hvor der er kort vej fra idé til handling

  • Et uformelt arbejdsmiljø med fokus på trivsel, samarbejde og ordentlighed

  • Kontor i Frichsparken tæt på Aarhus C og god frokostordning

  • En aktiv personaleforening, der arrangerer sjove og hyggelige aktiviteter for alle medarbejdere.

Om Strømlinet

Strømlinet er mere end bare strøm. Vi er også smarte ladeløsninger til elbilen, lynhurtigt internet, køb af overskudsproduktion fra solceller og levering af naturgas til boligopvarmning. Kort sagt tilbyder vi enkle løsninger til hverdagen.

Vi startede Strømlinet med en ambition: Strøm behøver ikke være besværligt. Det skal være nemt at forstå, nemt at vælge og nemt at få hjælp, når du har brug for det. Fordi der ikke er forskel på den strøm, der flyder igennem de danske hjem, men der er i høj grad forskel på, hvilken leverandør, der leverer strømmen.

Det hele startede i 2017 med et elselskab og en klar vision. Nu hjælper vi danskere med alt fra el og gas til internet og ladeløsninger. Men grundtanken er stadig den samme: Hverdagens løsninger skal være enkle og til at forstå. Simpelt, samlet og Strømlinet.

Hvorfor du gerne vil være en del af Strømlinet
Som en mindre energivirksomhed har vi kort fra idé til handling. Vi tilbyder en spændende og alsidig hverdag med fokus på høj kvalitet i opgaveløsningen og et stærkt kollegialt fællesskab. Er du mere nysgerrig på, hvem vi er som arbejdsplads? Du kan få et indblik i vores hverdag her:Hverdagen i Strømlinet

Lyder det som noget for dig?
Så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende. Du hører fra os uanset udfaldet.

Har du spørgsmål til stillingen eller virksomheden, er du velkommen til at kontakte følgende:

  • Kommunikations- og marketingchef, Mia Toft Møller, på tlf.: 22 44 28 69

  • HR-praktikant, Anne Veel, på mail:ak@stromlinet.dk

  • HR-Chef, Marco Thomsen, på tlf.: 61 47 31 71

Vi glæder os til at høre fra dig!

Multimediedesigner søges til praktik – sæt dit præg på vores digitale oplevelser · Cornerstone Capital

Auto apply with Likeremote