Likeremote

Subscribe to the latest remote jobs:

  • Likeremote jobs on https://LinkedIn.com/
  • Likeremote jobs on https://telegram.org/
  • Likeremote jobs on Reddit.com
M

Optiker til ny klinik i Odense

Memira
🇩🇰 Denmark
On-site
6 hours ago

Brænder du for kundekontakt, optik og for at gøre en reel forskel for dine kunder?

Memira åbner en ny klinik i Odense, og vi søger en optiker, der har lyst til at være med til at skabe en stærk klinik fra starten.

Vi leder efter dig, der er fagligt dygtig, men som også motiveres af den gode kundedialog og af at skabe relationer. Hos os er tryghed og tillid afgørende, både når kunden overvejer en øjenoperation, og når vi følger op efter behandlingen.

Du bliver en vigtig del af opbygningen af vores nye klinik, - men du kommer aldrig til at stå alene. Du bliver en del af et stærkt fagligt netværk af optikere og specialister på tværs af vores klinikker, hvor vidensdeling, sparring og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.

Din rolle hos Memira

Som optiker bliver du en central del af hverdagen på vores nye klinik i Odense. Du kommer blandt andet til at:

  • møde kunderne med personlig og professionel rådgivning i forbindelse med forundersøgelser og efterkontroller

  • afdække kundens behov og rådgive om de behandlingsmuligheder, der passer til den enkelte

  • bidrage aktivt til klinikkens udvikling og vækst gennem god rådgivning, kundeservice og salg

  • skabe tillid og tryghed gennem din faglighed, personlighed og evne til at kommunikere

  • samarbejde tæt med klinikansvarlig, øjenlæger og øvrige kollegaer om at sikre en professionel kundeoplevelse fra første kontakt til afsluttet behandling

  • deltage i faglige sparringsmøder med optikerkollegaer fra andre Memira-klinikker og bidrage til erfaringsudveksling og løbende kompetenceudvikling

Du behøver ikke have erfaring med refraktiv kirurgi. Vi sørger for en grundig oplæring og klæder dig godt på til både de kliniske undersøgelser, behandlingerne og rådgivningen af vores kunder.

Hvad tilbyder vi?

Hos Memira får du:

  • mulighed for at blive en del af vores nye klinik i Odense og være med fra begyndelsen

  • en alsidig hverdag, hvor du kombinerer optikerfaget med rådgivning, salg og tæt kundekontakt

  • grundig oplæring i refraktiv kirurgi og nye kliniske kompetencer

  • et stærkt fagligt fællesskab med optikere, øjenlæger og specialister på tværs af Memiras klinikker

  • ugentlige faglige sparringsmøder med kollegaer fra hele organisationen

  • tæt samarbejde med vores internationale kvalitetsafdeling, som understøtter høj faglig standard, patientsikkerhed og løbende kvalitetsudvikling

  • adgang til den nyeste viden og best practice fra en af Europas førende aktører inden for refraktiv kirurgi og øjensundhed

  • muligheden for at gøre en mærkbar forskel for mennesker, der ønsker et friere liv uden briller og kontaktlinser

  • et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok

Hvorfor vælge Memira?

Hos Memira kombinerer vi den lokale kliniks nærhed med styrken fra en international organisation. Som optiker i Odense bliver du en del af et større professionelt team på tværs af vores klinikker, hvor vi mødes ugentligt til faglig sparring, deler erfaringer og lærer af hinanden. Samtidig arbejder du tæt sammen med vores internationale kvalitetsorganisation, der sikrer høj faglighed, ensartede kvalitetsstandarder og løbende kompetenceudvikling.

Interesseret?

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via linket. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet det rette match.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Regional Manager Signe Hytholm Andersen på +45 2060 9577.

Memira Eyecenter har et komplet tilbud inden for synskorrektion og øjensundhed. Vi har samlet øjenlæger, kirurger, specialuddannede optikere, ortoptister og sygeplejersker, som arbejder tæt sammen på vores 66 klinikker. Vi er Skandinaviens førende aktør inden for øjenlaser og linseudskiftning, og vi vokser hurtigt inden for øjensundhed, både offentligt og privat finansieret. Memirakoncernen har i øjeblikket en omsætning på cirka DKK 550 millioner og cirka 300 ansatte i Danmark, Sverige, Norge, og Holland. Memira Eyecenter har samlet alt til øjet under ét tag, driver udviklingen inden for øjensundhed og er "The eye partner for life".

Dette er din mulighed for at komme med på rejsen!

Læs mere påwww.memira.dk

Optiker til ny klinik i Odense · Memira

Auto apply with Likeremote