Likeremote

Subscribe to the latest remote jobs:

  • Likeremote jobs on https://LinkedIn.com/
  • Likeremote jobs on https://telegram.org/
  • Likeremote jobs on Reddit.com

Struktureret regnskabsassistent søges til økonomiteamet

Colosseum Tandlægerne
🇩🇰 Denmark
On-site
1 day ago

Vil du have en central rolle i en økonomifunktion, hvor du arbejder med anlægskartotek, moms, kreditorer og bogføring – og hvor din sans for struktur og kontrol gør en reel forskel? Trives du med at skabe overblik, optimere processer og følge opgaver helt til dørs? Så kunne du være den, vi leder efter.

Colosseum Tandlægerne er en af Danmarks største private tandlægekæder med snart 26 klinikker. Vi er en del af Colosseum Dental Group, som er førende i Europa med over 620 klinikker og 50 laboratorier.

Til vores hovedkontor i Herlev søger vi nu en regnskabsassistent, der vil være med til at understøtte væksten og sikre, at økonomien hænger sammen på tværs af klinikkerne.

Jobbet

Du får en vigtig rolle i den daglige drift af vores økonomifunktion med en bred palette af opgaver inden for anlægskartotek, moms, kreditorstyring og bogføring.

Dine primære opgaver:

  • Ansvar for koncernens anlægskartotek: registrering af nye anlægsaktiver, korrekt klassificering og løbende vedligeholdelse

  • Momsgennemgang og indberetning af moms

  • Kreditorafstemninger for alle selskaber

  • Kontrol af korrekt bogføring på tværs af klinikkerne i samarbejde med finansteamet

  • Udarbejdelse af materiale til revisor

  • Håndtering af rykkere fra leverandører

  • Registrering og bogføring af indgående fakturaer i Continia

  • Kontrol og rapportering af huslejeomkostninger for samtlige klinikker og hovedkontoret til Group hver måned

  • Ansvar for depositum

  • Økonomisk integration af nye klinikker: opsætning i systemer og indarbejdelse af faste processer sammen med vores Financial Project Controller

  • Deltagelse i månedsluk samt diverse ad hoc-opgaver i økonomiafdelingen

Du bliver en del af et velfungerende økonomiteam på 6 medarbejdere med daglig gang på hovedkontoret i Herlev, hvorfra vi supporterer vores 26 klinikker inden for økonomi, marketing, IT og HR.

Dig

Vi forestiller os, at du har 3–5 års erfaring fra en lignende stilling med bredt bogholderi og solid erfaring med moms, anlægskartotek og kreditorstyring. Du har en relevant økonomisk uddannelse (fx regnskab, økonomi eller revision), der giver dig et stærkt fagligt fundament.

Du er vant til afstemninger og kontroller i en hverdag med mange transaktioner, og du har en naturlig sans for detaljen – fx når du afstemmer kreditorer, registrerer fakturaer i Continia og sikrer korrekt bogføring på tværs af klinikkerne. Du er komfortabel med at rapportere til et internationalt Group-niveau i forbindelse med den månedlige huslejerapportering, og du tager ansvar for dine opgaver, uanset om det er en rykkersag eller kontrol af depositum.

Når vi åbner nye klinikker, er du med til at sikre en smidig økonomisk integration, og du trives derfor både med faste rutiner og mere projektprægede opgaver i en travl hverdag. Vores medarbejdere er afgørende for vores succes, og derfor lægger vi stor vægt på din indstilling og personlighed.

Det er en fordel, hvis du har arbejdet med Business Central og Continia tidligere, men ikke et krav.

Vi tilbyder

Du bliver en del af et velfungerende og uformelt team på hovedkontoret med gode kollegaer og mulighed for faglig sparring i hverdagen. Vi tilbyder en fuldtidsstilling på 37 timer i et uformelt og fleksibelt miljø. Vi er cirka 20 medarbejdere, der arbejder tæt sammen og hjælper hinanden på tværs, og hvor en god portion humor er en naturlig del af hverdagen.

Vi prioriterer fællesskabet, både i det daglige, hvor vi spiser frokost sammen, og gennem sociale arrangementer som DHL, sommerfest og julefrokost. Vi gør os umage for at skabe et godt arbejdsmiljø, og vi er stolte af netop at være blevet certificeret som Great Place to Work for 5. år i træk.

Ansøgning

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Senior Finance Manager, Christian Toelhøj, påchristian.toelhoej@colosseumklinikken.dk

Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem og vi indkalder løbende til samtaler, og lukker stillingen når den rette kandidat er fundet.

Struktureret regnskabsassistent søges til økonomiteamet · Colosseum Tandlægerne

Auto apply with Likeremote