Subscribe to the latest remote jobs:

Finance Manager

🇩🇰 Denmark

Management

Finance

Finance Manager

from 🇩🇰 Denmark

Ansvarsfuld Finance Manager søges til central rolle hos Viking Malt

Er du klar til at blive den økonomiske nøgleperson for Viking Malts danske organisation? Motiveres du af en bred Finance Manager-rolle, hvor du får ansvar for den daglige økonomidrift og finansielle rapportering, samtidig med at du samarbejder tæt med Group Finance og internationale kolleger? Trives du med at være en vigtig sparringspartner for den danske ledelse og med en rolle, hvor du både arbejder operationelt med regnskabet og bidrager til at optimere processer og arbejdsgange? Så er stillingen som Finance Manager hos Viking Malt måske noget for dig.

Med reference til virksomhedens Supply Chain Controlling Director i Finland får du ansvaret for den samlede finansielle drift i Danmark og bliver virksomhedens go-to person inden for regnskab og økonomi. Du bliver en del af den danske økonomifunktion, som består af dig og virksomhedens Business Controller, og du får det ledelsesmæssige ansvar for vedkommende. Samtidig får du en bred kontaktflade og et tæt samarbejde med kolleger på tværs af den internationale koncern, hvor du løbende koordinerer og samarbejder med Group Finance og øvrige finansfunktioner. Du får en bred rolle med ansvar for alt fra den daglige økonomidrift til at sikre effektive finansielle processer, og stillingen rummer også en del rutineprægede opgaver, hvor du og din kollega i afdelingen supplerer og støtter hinanden i hverdagen. Som Finance Manager fungerer du samtidig som en vigtig sparringspartner for den danske Managing Director og får en central rolle i at skabe struktur, kvalitet og overblik i økonomifunktionen.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Udarbejdelse af finansielle modeller, budgetter og forecasts

  • Udarbejdelse af finansielle analyser og beslutningsgrundlag

  • Finansiel rapportering samt måneds- og årsafslutning

  • Likviditetsstyring, valutastyring og cash flow

  • Treasury, finansielle risici og trade finance i samarbejde med Group Treasury

  • Ansvar for regnskabsprocesser, interne kontroller og compliance

  • Lovpligtig rapportering, revision og indberetninger til myndigheder

  • Samarbejde med Group Finance om implementering af koncernens finansielle processer

  • Tæt samarbejde med virksomhedens Business Controller og eksterne revisor

  • Sparring med ledelsen samt understøttelse af forretningen og strategiske beslutninger

  • Ledelse og udvikling af økonomifunktionen samt optimering af arbejdsgange

  • HR-assistance, herunder assistere ved udarbejdelse af ansættelseskontrakter og budgetter

  • Lønbehandling for funktionærer samt backup på løn til timelønnede

  • Ad hoc

Omvirksomheden

Viking Malt er en international produktionsvirksomhed med stolte traditioner og en stærk markedsposition. Virksomheden blev grundlagt i 1883 i Lahti, Finland, hvor hovedkontoret fortsat er placeret. I dag ejes Viking Malt af grundlæggerfamiliens efterkommere i samarbejde med Lantmännen. Den danske del af virksomheden, tidligere Danish Malting Group, blev etableret af Carlsberg og blev en del af Viking Malt i 2016. Med seks malterier placeret rundt om Østersøen er Viking Malt i dag markedsleder i Norden og Baltikum, Europas fjerdestørste maltproducent og verdens ottendestørste. Virksomheden leverer malt til bryggerier og destillerier over hele verden og er anerkendt for sin høje kvalitet, innovative løsninger og stærke ekspertise. Udover produktionsfaciliteter i Danmark og Finland driver Viking Malt malterier i Polen, Sverige og Litauen.

I Danmark beskæftiger Viking Malt omkring 45 medarbejdere, og du får din daglige gang på kontoret i Vordingborg, som ligger i direkte tilknytning til virksomhedens imponerende produktionsfaciliteter. Her bliver du en del af en international organisation med korte beslutningsveje, høj faglighed og et tæt samarbejde på tværs af både lokale og internationale funktioner. Kulturen hos Viking Malt er præget af et stærkt fællesskab, hvor alle kender hinanden, og hvor samarbejde, hjælpsomhed og ordentlighed er en naturlig del af hverdagen. Virksomhedens fire kerneværdier – Respect, Care, Curiosity og Creating Success Together – gennemsyrer den daglige adfærd og samarbejdet på tværs af organisationen. Du bliver en del af et arbejdsmiljø, hvor man løfter i flok, værdsætter hinandens forskelligheder og skaber resultater gennem stærke relationer, nysgerrighed og et fælles engagement.

Du tilbydes

  • Fuldtidsstilling

  • Fleksible arbejdstider

  • Mulighed for hjemmearbejde

  • Sundhedsforsikring

  • Pensionsordning

  • Bonusordning

  • Sociale arrangementer

  • 5 ugers ferie + 5 feriefridage

  • Parkering med mulighed for opladning af el-bil

  • Løn efter kvalifikationer

Personligekompetencer

Vi forestiller os, at du trives i en rolle med en bred kontaktflade og er god til at kommunikere med mange forskellige interessenter og faggrupper – både internt og eksternt. Du er serviceminded, fleksibel og samarbejdsorienteret og motiveres af at bidrage aktivt til fællesskabet. Det falder dig naturligt at give en hånd med, også når opgaverne ligger uden for dit primære ansvarsområde.

Som person arbejder du struktureret og ansvarsbevidst, og du tager naturligt ejerskab for dine opgaver og følger dem sikkert til dørs. Samtidig har du et analytisk mindset og evner at se sammenhænge, identificere forbedringsmuligheder og finde holdbare løsninger på komplekse problemstillinger. Du trives i en hverdag med både faste processer og varierende opgaver og formår at bevare overblikket – også når tempoet er højt.

IT-kompetencer

Du er en erfaren bruger af et eller flere økonomisystemer. Erfaring med M3 er en fordel.

Erfaring & uddannelse

Minimum 5 års erfaring fra en lignende stilling. Erfaring vægtes højere end uddannelse.

Sprog

Dansk og engelsk.

Kontaktpersoner

Torben Jørgensen (73 70 89 62) & Maja Frøhlke Sørensen (73 70 89 63)

 

Ansøgningsproces

Rekrutteringsprocessen varetages af ProSelection, som løbende indkalder udvalgte kandidater til interview.

ProSelection lægger særligt vægt på et detaljeret CV, hvor hver ansættelse er beskrevet med relevante arbejdsopgaver og opnåede resultater. Hvis du ønsker at vedlægge både ansøgning og CV, bedes disse samles i ét dokument.

by @maxrusakovic