Advokatfuldmægtig
from 🇩🇰 Denmark
Advokatfuldmægtig med interesse for entreprise- og udbudsret
Har du ambitioner om ikke blot at blive en hamrende dygtig advokat, men også én, der kan agere strategisk rådgiver for dine kunder? Om at lære af de bedste? Og bygge en masse til din juridiske faglighed? Så tag en snak med os.
Hvem er vi?
I Molt Wengel er vi advokater med speciale i entrepriseret og blandt de absolut dygtigste på vores felt. I 2024 føjede vi IT-ret til som en del af vores speciale og senest har vi udvidet med speciale i anlægsprojekter.Vi dyrker vores fagområde til fingerspidserne og samarbejder med et bredt udvalg af aktører og specialister i byggebranchen. For selvom voldgiftssager en af vores spidskompetencer, vil vi hellere bruge vores tid på at sikre samarbejde og fremdrift end på konflikter og spildte ressourcer.
At vi forstår vores kunders virkelighed og forretning er dét, som gør os til strategisk stærke rådgivere for vores kunder – og det, som gør det muligt for os at indfri vores ambitioner inden for bæredygtighed, digitalisering og samarbejde, som du kan læse mere omher.
Molt Wengel Academy
Som en del af Molt Wengel indgår du i vores Academy, der er udviklet for at skabe det bedst mulige fundament for vores talentfulde kollegaer. Her kombineres faglig ekspertise med empati, stærk kommunikation og udvikling i kunderelationer for at skabe en arbejdsplads, hvor alle trives og præsterer optimalt.
Målet er at skabe indsigt, bygge tillidsfulde relationer og levere værdiskabende resultater, der gør en forskel for kunder og samarbejdspartnere.
Hvad får du fingrene i?
Som fuldmægtig hos os får du mange opgaver – udfordrende og værdiskabende. Alle har afsæt i entreprise-, IT- og udbudsret, men selvfølgelig også i generel obligations- og tingsret på grund af de mange forskellige aktører og kontraktsled i byggebranchen.En central del af rollen vil koncentrere sig om entrepriseret og tvistløsninger.
Helt konkret vil du blandt andet rådgive entreprenører under udførelsen af igangværende bygge- og anlægsprojekter, for eksempel hvis der opstår tvist om ansvar for forsinkelse.
En del af arbejdet foregår på kontoret, men du skal også med på byggepladsen, til kundemøder og i retten.
En væsentlig del af livet som fuldmægtig er også at lære selv at drible kunderelationer på sager. Vi begynder selvfølgelig i det små, men relativt hurtigt bliver du en trusted advisor, kunderne ringer til om stort og småt.
Hvem er du?
Udover at du er ambitiøs og hamrende dygtig, når det gælder juraen, er det vigtigt for os, at du kan lide at have selvstændigt kunde- og sagsansvar og har en sikker fornemmelse for kvaliteten i det arbejde, du udfører. Det er samtidig vigtigt, at du er klar til at udvikle dig både fagligt og personligt. Du bliver trænet i vores feedbackkultur og bevidsthed i forhold til dig selv, dine kollegaer og dine kunder.
Dine primære arbejdsopgaver vil have fokus på entrepriseretlig rådgivning og tvistløsning hos private aktører. Du bliver en del af et team, der udover at arbejde tæt sammen om at levere høj kvalitet i alle aspekter af entrepriseretten, også stræber mod at være det foretrukne team, når tvisten i byggeriet er kompleks og betydningsfuld. Du vil få en grundig introduktion og oplæring, så du hurtigt kan bidrage aktivt til opgaverne.
Flow og fællesskab
I Molt Wengel lærer vi hver dag af hinanden. På alle niveauer og i alle funktioner. Vi udforsker nye måder at samarbejde på, dygtiggør os og dyrker fællesskaber – både i vores kontakt med kunderne, men også med hinanden. Vi har implementeret en række arbejdsmetoder for at understøtte, at vi bruger vores tid rigtigt. Vi arbejder efter pomodoro-teknikken samt i sprints, og vi følger særligt tilrettelagte metoder for blandt andet arbejdet med voldgiftssager for at sikre effektivitet, fokus og fordybelse. Det viser sig gang på gang, at vi kan levere virkelig gode resultater ved intenst at arbejde på en opgave i fællesskab.
Vi har selvfølgelig også sociale aktiviteter, så du jævnligt kan styrketræne, løbe eller dyrke yoga med dine kollegaer.
Vi er 76 medarbejdere fordelt på vores kontorer på Dampfærgevej i København og Kannikegade i Aarhus. Vi arbejder i specialiserede teams, der ikke er større, end at vi kan blive mætte af to familiepizzaer, og vi går mere op i samarbejde end i stjerner på skuldrene. Vores arbejdsuge slutter fredag kl. 12 med fællessang og frokost ovenpå en obligatorisk pomodoro-session. Sådan sikrer vi en hverdag i flow og fællesskab.
Er du nysgerrig?
Vi søger en erfaren 1. fuldmægtig eller 2. års advokatfuldmægtig til opstart i efteråret 2026. Ansøgninger bliver behandlet i starten af august, hvor vi også løbende vil holde samtaler.
Vil du høre mere om livet som advokatfuldmægtig hos Molt Wengel, er du velkommen til at kontakte People-koordinator Heidi Ladegaard påhla@mowe.dk eller 23 91 52 52 fra uge 32.