Likeremote

Subscribe to the latest remote jobs:

  • Likeremote jobs on https://LinkedIn.com/
  • Likeremote jobs on https://telegram.org/
  • Likeremote jobs on Reddit.com

Kontor- og Serviceassistent

Magle Group
🌏 Worldwide
3 days ago

Kontor- og Serviceassistent

Om Magle Biopolymers

Magle Biopolymers er en del af Magle Group - en international life science-koncern med stærke rødder i Dextran-teknologi. Vi udvikler og producerer avancerede polymerbaserede materialer, der anvendes i medicinske produkter og bidrager til at forbedre patienters liv.


Om stillingen

I rollen som Kontor- & Serviceassistent bliver du kontorets blæksprutte i administrationen i Køge, og bliver en del af HR og Service-teamet, med ad hoc opgaver på vores site i Hårlev. Du får hovedansvaret for Køge-kontorets morgenmads- og frokostordning (frokosten bliver leveret udefra) og sørger for et indbydende og velholdt køkken- og kantinemiljø gennem let, løbende rengøring/afrydning. Den tungere rengøring varetages af en ekstern leverandør, så du i stedet kan bidrage med kontorassistentopgaver. Stillingen er alsidig, og du kommer til at løse både praktiske serviceopgaver og administrative opgaver i tæt samarbejde med kolleger på tværs af huset.


Dine primære ansvarsområder

Morgenmad og frokost:

- Hente morgenbrød dagligt og sikre klargøring og afrydning af morgenmaden

- Være ansvarlig for dialog med madleverandøren og sikre klargøring og afrydning af frokosten

- Tømme og fylde opvaskemaskinen samt rengøre og afkalke kaffemaskinen

- Indkøbe dagligvarer til kantinen, til morgenmaden


Køkken og kantine (let rengøring):

- Holde køkken og kantine ryddeligt og indbydende, så det er klar til ekstern rengøring slut på dagen

Kontorassistance og over all blæksprutte:

Vi støder jævnligt på opgaver, som aldrig rigtig har en naturlig ejer, og netop hér, bliver du den naturlige ejermand. Om ikke andet, så ihvertfald den første til at danne sig et overblik over omfanget af opgaven. Det kunne desuden være flybilletter der skal bookes, som du lige griber og får ordnet, eller brevet om den der el-mast som vi har i Hårlev, som ingen lige har fået sat sig ind i. Du ved, de ad-hoc opgaver vi har svært ved at skrive ned på papir.

Faste opgaver herunder, kunne være;

- Praktisk onboarding af nye medarbejdere. Klargøring af en fin kontorplads, kodning af indgangsbrikker og nøgler til vores to sites

- Ansvarlig for E-boks og distribution til rette vedkommende

- Overblik over fejringer – fødselsdage og jubilæer

- Tovholder på diverse arrangementer såsom fredagsbarer og julefrokost

- Ansvarlig for kontakten med eksterne leverandører, eksempelvis vinduespudser, vask af arbejdstøj samt haveservice

- Overblik og bestilling af kontorartikler til begge sites


Vi lægger vægt på;

- At du trives rigtig godt i en rolle der skifter mellem praktiske og administrative opgaver

- Er struktureret, selvkørende og har blik for detaljer i en travl hverdag. Du ved, den der har antennerne ude, og samler de mange løse ender

- Har erfaring med service-, køkken- eller kantinedrift og/eller administrativt/PA-arbejde

- Er imødekommende og kommunikerer professionelt med kollegaer og gæster på alle niveauer

- Taler og skriver dansk


Ansøgning

Vi indkalder til samtaler løbende og opfordrer til at indsende ansøgning hurtigst muligt, da opstart ligeledes vil være hurtigst muligt.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til HR Manager, Rikke Tjustrup påRikke.tjustrup@maglegroup.com eller tlf. 25972088.


Om Magle Group

Magle Group har en solid historik inden for life science og er vokset gennem strategiske opkøb. Koncernen består i dag af flere specialiserede enheder, herunder Magle Biopolymers, med fokus på Dextran-teknologi og CDMO-ydelser.

Kontor- og Serviceassistent · Magle Group

Auto apply with Likeremote